From the blog

Ipoh

Vores rejse op igennem det nordlige Malaysia er nu begyndt. Første stop på denne rejse var ved endestationen af eksprestoget, nemlig ved byen Ipoh. En pudsig by, der dog var interessant nok at tilbringe et par dage i (synes de voksne – børnene synes godt snart, at snorklerne må komme op af tasken). Vi havde atter fundet et lettere slidt hostel med forholdsvis rene værelser – og det vigtigste : et aircon der virkede.

I byen mødte vi stort set ingen malaysiere – indere og i særdeleshed kinesere udgjorde et kæmpe overtal. Det betød ,at det var forholdsvis svært at finde en, der kunne tale engelsk (blandt kineserne) og da alle menukort stod på kinesisk var det på lykke og fromme at bestille noget mad. Det gik heldigvis oftest godt og selv børnene fik spist noget. Byens specialitet var White coffe: Kaffebønne der er malet ved ekstra høje temperature og blandet med lidt caramel. Det serveres med ultra sød mælk, og er hvinende sødt. Michael blev dog helt glad for kaffe på den måde (har nu drukket to kopper kaffe).

En anden specialitet ved byen er dens cave-tempels. Kæmpe grotter der anvendes til buddhistiske templer. Inde i disse grotter var placeret en del store og en masse små Buddha-statuer. Der var meget højt til loftet og med lyset der faldt ned fra huller i grotten fik det en helt guddommelig effekt. Det er fuldt forståeligt hvorfor grotterne er gode til gudedyrkelse. På den anden side af grotten var en stor åbning ud til en hemmelig dal omringet af høje klipper. I denne dal var der frodigt og blomstrende, og helt fredeligt. Nogle enkelte aber larmede lidt, men ellers var der helt stille. Nogle enkelte kinesere gik rundt og slappede af og lugede lidt og ellers havde vi det helt for os selv. Mærkeligt at sådan et sted ikke er fuld af turister?! Der så få turister på stedet at det er umuligt at komme derfra igen, hvis ikke man har et nummer til taxi-centralen. Ingen kommer forbi helt derude. Vi var ikke sikre på det der med telefonnummeret, så vi aftalte med taxi-manden, der kørte os derud, at han skulle vente en time på os uden foran templet. Det måtte vi af med 75 kroner for (men så var det også inklusiv selve køreturen på 20 minutter hver vej 🙂 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *