From the blog

Selingan Turtle Island

Wouw – Dét var en oplevelse!

Vi blev hentet af Benjamin – en malaysisk bedstefar der straks kastede sin kærlighed på vores børn, og vice versa.

Han fragtede os ned til en ildelugtende havn med masser af gamle..gamle!..fiskebåde. Her ventede vi en halv times tid i forreste række til de lokale fiskeres trænings-hanekamp. Ombord på de noget slidte fiskekuttere har de tilsyneladende alle sammen haner i bur, som trænes til hanekamp, og for lige at holde dem i form, tager de en træningskamp ind imellem.

Nå, men vi skulle ud til skildpaddeøen – og for at komme derud skulle vi sejle i 1 time med speedbåd direkte ud i Chinese ocean.  Mens vi ventede oplevede jeg her for første gang udfordringen ved at være af sted med børn: De både der lå  klar til at sejle os ud til øen, lignede ikke nogen jeg havde rigtig lyst til at bevæge mig langt ud i hajfyldt farvand med – men med børnene ved vores side, blev jeg jo nødt til at lade som om at det hele bare var absolut tiptop. Heldigvis blev vi placeret først i bådene (her kommer en af fordelene ind ved at rejse med børn) og landede derfor i en moderne speedbåd, der kunne sejle virkelig hurtigt. Efter en time med fuld gas var vi nået ud til den filippinske grænse. Her ligger nogle øer, heraf tre malaysiske og en håndfuld filippinske. Efter indkvartering gik vi en tur rundt om øen (hvilket tog ca. et kvarter), og snorklede lidt rundt i bugten. Her skulle man dog lige tage sig lidt i agt: På den ene side holdt politibåde jævnligt ind (de patruljerer grænsen) og på den anden side skulle man holde sig indenfor nogle bøjer (vi tror lidt det var for at holde hajer ude).

Herefter aftensmad, og så ventede vi…mange besøgende venter længe – og forgæves.., men vi var heldige. Efter 20 minutter kom en skildpadde op. En gigantisk skabning, der lagde 100 æg. Vi så æglægningen og herefter hvordan rangerne på øen samlede æggene op og lagt dem i beskyttede huller. Projektet der foregår såvel på de malaysiske øer som de filippinske, er et forsøg på at bevare bestanden eller i hvert fald minimere reduceringen af bestanden af havskildpadder.

Efter at have været med til at sikre æggene (det skal siges at for hver 1000 skildpaddeunger, der sættes ud bliver alene 4-5 stykker gamle), blev der  kaldt på os igen. Endnu engang var vi usandsynlig heldige: der var klækket en hel række skildpaddeæg, og nogle små skildpaddeunger var klar til at mærke havet. Vi fulgte derfor atter med en ranger ud på stranden og så de små nus kravle over stranden og herefter plumpe ud i havet. Det var stort!

En kop sen aftente og en hyggesnak med Benjamin, og så på hovedet I seng – en fantastisk dag.

Næste morgen blev vi vækket 05.50 af en ultra let banken på døren. Det var Benjamin. Han var stået helt vildt tidligt op for at finde et par skildpaddeunger, som børnene selv kunne sætte ud (det er vist absolut ikke efter bogen). Med sig havde han 2 små skildpadder. Aldrig har jeg set vores børn komme så hurtigt ud af sengen. 4 minutter tog det fra de blev vækket til de stod iklædt deres tøj og klar til at komme på eventyr. Vi listede af sted for ikke at vække de andre gæster og oplevede på denne made en uforglemmelig morgenstund med udsigt til et kæmpe hav, rolige bølger, et kig på en kæmpeøgle og muligheden for selv at sætte to små skildpadder fri.

Det var virkelig stort!!

Se billeder fra turen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *