From the blog

Kinabatang Floden

Turen til Kinabatang River udfordrede endnu engang vores evner i at se rolig ud på trods af omstændighederne. Vi kørte i en lille van med plads til 9 personer – og en chauffør. Og hvilken chauffør… Han kørte fuldstændig vanvittigt. I forvejen kører alle som om de aldrig har hørt om færdselsregler. Ind og ud mellem hinanden. Vores chaufførs favorit var at overhale store lastbiler, når der ikke var nogen som helst form for udsyn. Vi valgte at lukke øjnene og tro på, at hans amulet som hang på bakspejlet virkelig gav held. Til børnene smilede vi pænt og kommenterede overhovedet ikke hans kørsel. Vejene på strækningen var fulde af bump – og med bump mener jeg huller så store, at vi nærmest havde svært ved at komme op af dem. Oftest valgte vores chauffør derfor bare at køre over den anden side. Måden at klare huller i vejen på er at sætte et skilt op med et billede af et lille bakke. At udbedre skaden tror jeg slet ikke, at de overvejer.

Vi kørte i vi 2 timer hovedsageligt igennem olieplantager. De store områder af regnskoven der er blevet fældet år tilbage bliver nu anvendt til palmeolie-industri. Det gavner lokalbefolkningen og er med til at udbedre skaderne på regnskoven. En oliepalme vokser på 2 år op til at være kæmpestor og kan derved hurtigt udfylde en del af  den manglende skov for dyrene.

Vel gennemrystede ankom vi til flodbredden hvor en lille båd ventede på os. Vi skulle blot over på den anden side af floden, så det var en fin kort tur.

Vi boede på Sukau Bilit Rainforest Lodge, hvilket var et fint sted. Vi fik en dog solid hytte på pæle, så det meste kryb kunne blive udenfor. Heldigvis blev de nærved-boende aber også udenfor – de var efter sigende ret interesserede i alverdens ting, som de kunne få fingrene i så det var bare med at huske ikke at efterlade noget udendørs.

Under vores ophold (3 dage) her i regnskoven var vi på adskillige flodture. Og igen var vi ultra-heldige! Vi har set 3 vilde pygmæ-elefanter, 4 voksne orangutanger og en unge, et par krokodiller, et hav af fugle (blandt andet den der på engelsk hedder Horn Bill – den med det meget sjove store næb), næseaber og piratfisk. Vi har også mødt en slange, men den var heldigvis død!

Vi sejlede op og ned af floden, og drengene og Mik var også på tur gående igennem skoven. Den tur sprang Tilde og jeg over – hun synes, at det var lige vildt nok.

Det var storslået og helt ufattelig heldigt at vi så så meget!

Se billeder fra turen

1 comment

  1. Det lyder bare fantastisk, sjovt at kunne følge lidt med her fra dk. Leif og jeg tager til Bali d. 28.1. – 13.2. vi glæder os også til store naturoplevelser både på bjerg, i jungle og ved dejlige strande. Kæmpe tak for at få lov at kigge med hos jer. Hilsen til jer alle fem.
    jeg forstår godt at det kan være lidt overvældende for Tilde, jeg har også lige aflyst en riverrafting tur for Leif og mig, efter at have set billederne. nogen glemmer man jo at man er en gammel kone på 71.
    ha’ det rigtig godt og nyd alle oplevelser og samværet i fasmilien.

    knus fra moster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *